Bente Margrethe Christensen

Lidt om mig

Jeg er århusianer, men flyttede i 1999 helårs i vores dejlige sommerhus midt ude i den skønne natur på Helgenæs, hvor jeg bla. henter min inspiration til mine malerier, og finder sten.
 
 
Interessen for at male går langt tilbage. I min skoletid fik jeg undervisning i oliemaleri, men lagde det på hylden i mange år, og har så fået lysten tilbage, nu med acrylmaling.
 
Mine malerier er meget forskellige, jeg holder meget af, at veksle mellem det abstrakte og det naturalistiske, og vil gerne prøve nye ting og teknikker.
Jeg har gennem tiden modtaget en del undervisning af forskellige kunstnere, men er i det store hele selvlært.
 
Ud over malerierne, bruger jeg meget tid på at male på sten.
 
Jeg har mit arbejdsrum hos kunstnerfællesskabet, "AUGUST ART",  Havvej 21, 8420 Vrinners,www.august-art.dk, hvor der holdes løbende udstillinger, og i øvrigt er åben for besøg, når kunstnerne arbejder.
 
 

Mine sten

Første skridt er at finde stenene, hvilket for det meste sker ved markstensbunker, hvor udvælgelsen foregår.
Herefter renses de og tørres, hvorefter de bemales.
 
 
Stenene er farvelagt med vandfarve og optegnet med acrylmalingspenne. Når de er farvelagt bliver de spraylakeret med en blank klar lak. Stenene er til indendørs brug og bør ikke stå permanent i stærk sol.

"Drivtømmer"

Til afveksling laver jeg lejlighedsvis små skulpturer af gammelt træ, som har ligget i hav eller sø i mange år. Jeg maler træstykket, når det er tørt, og lukker med et lag klar lak.
 
 
mail:  bettejorgen@gmail.com
 
tlf.:  4079 79 77